Nyhedsbrev fra Broagerhus
Oktober 2025
Kære Medlemmer
Broagerhus klar med nyt program for ”De 5 onsdage”
Efteråret nærmer sig stille og roligt, og på Broagerhus er der igen fuld gang i aktiviteterne. Der arbejdes flittigt i værkstederne, kortspillet er i gang, strikkepindene klirrer – og meget mere. Se mere på www.broagerhus.dk.
Nu er bestyrelsen klar med det nye program for efterårs- og vintersæsonen 2025/2026 i den populære arrangementsrække ”De 5 onsdage”. Som altid byder programmet på en god blanding af foredrag, koncerter og endda en smagning. Alle er velkomne – og mere information kan findes i Gråsten Avis.
Sæsonen skydes i gang onsdag den 22. oktober, hvor Visa Versa giver koncert. Gruppen optræder med en ny besætning, hvilket vi ser meget frem til, fortæller Erik Krogh fra bestyrelsen.
Senere på året, den 15. og 16. november, inviterer Broagerhus igen til det traditionsrige julemarked. Forberedelserne er allerede godt i gang, og vi forventer omkring 40 udstillere. Der er lagt op til en hyggelig weekend med julestemning, kunsthåndværk og lokale specialiteter.
Bestyrelsen for Broagerhus