Maleriudstilling med værker af Allan Rasmussen

19. november 2025 13:48 , af Liss Lindholm

Frem til jul hedder udstilleren i Broagerhus Udstilling Allan Rasmussen.

Allan er født og opvokset i Broager og har gennem livet boet flere forskellige steder i Danmark  - nu er han efter en årrække i Gråsten vendt tilbage til Broager, hvor han bor på Broager Plejecenter, hvor der overalt i hans stue er smukke billeder på vægge og i kasser og bunker. Det er en helt særlig og passioneret kunstner vi nu kan præsentere.

Vi har udvalgt omkring 170 meget forskellige værker, bl.a en stor samling med smukke billeder af fugle og dyr og landskaber, de fleste stammer fra en periode, hvor Allan var tilknyttet et projekt på fugereservatet Tipperne.

Herudover mange og meget forskelligartede motiver og smukke farvekompositioner.

Læs mere om den aktuelle udstilling under "Arrangementer"